Kære Pickleball folk
Lørdag den 24. oktober 2026 afholder Århus Firma Sport et Pickleball stævne. Vi håber at mange af jer har lyst til at deltage. Stævnet er for niveauerne Let øvet/Mellemniveau/Rutineret. Afholdes som et doublestævne med fast makker, så I tilmelder jer som et doublepar.
Alt efter antal tilmeldte laver vi den mest optimale turnering. Ved tilmelding bedes I oplyse jeres ca. niveau ud fra denne skala (se den i bunden).
Deltager antal i de forskellige niveauer afgør spilsystem. Forventer at alle kampe spilles på tid eller med 24 point per kamp. Alle kan forvente 5-7 kampe.
Pris per par kr. 250,00.
Derudover kan der bestilles en menu til den afsluttende fællesspisning: Dahl eller Chicken Masala (leveret af Tidens Køkken ny forpagter i Vestereng IdrætsZone), serveres med salat og brød. Kr. 100 per kuvert. Skal bestilles senest den 12.10!
Der vil være mulighed for omklædning og opvarmning fra kl. 10.00. Kampe starter kl. 10.30 og vi slutter senest kl. 17.30.
Efter sidste kampe og præmieoverrækkelse er der fællesspisning.
Der spilles i Vestereng IdrætsZone, Paludan-Müllers Vej 110, 8200 Aarhus N
Tilmelding via aaa.fs.dk , tilmeldingsfrist senest den 12.10, eller til der er udsolgt - der er plads til 20 par!
Præmier: Der vil naturligvis være præmier - tilpasset deltagerantal.
P.s. samme dag og sted er der også Dartstævne i Århus Firma Sport og søndag den 25.10 er der badmintonstævne, så der er mulighed for en klubtur over en hel weekend.
1,0 – 2,0 (Begynder): Du er helt ny, lærer de grundlæggende regler (f.eks. two-bounce-reglen) og arbejder på at få serven i spil og holde en simpel duel.
2,5 (Let øvet): Du kan serve regelmæssigt, forstår at holde pointtællingen, og du kan holde en kort boldudveksling med spillere på samme niveau.
3,0 (Mellemniveau): Du kender de basale regler og kan placere dine server dybt i banen. Du kan returnere bolde konsekvent og begynder at bruge basale strategier.
3,5 (Rutineret): Du er mere konsekvent i dine slag, mestrer det bløde spil i zonen (køkkenet) og laver færre uprovokerede fejl.
4,0 – 4,5 (Avanceret): Du har solid kontrol over alle grundslag og forstår at spille strategisk, offensivt og defensivt. Du kan kommunikere effektivt og dække banen godt af med din makker.
5,0 – 5,5+ (Ekspert/Professionel): Du har mestret alle aspekter af spillet, kan udføre avancerede skru og drops, og du konkurrerer på højeste turneringsniveau.